Tilbage

Pandekagepande med træhåndtag Æblepandekager med romrosiner

Den 2. februar fejres "La fête de la Chandeleur" i Frankrig. Dagen er også kendt som crepe-dag (pandekagedag).

La Chandeleur er en gammel tradition, hvor man fejrer at vinteren snart slutter, og at dagene igen bliver længere og varmere. Den runde gyldne pandekage symboliserer netop solen. Traditionelle franskmænd holder en pande med en pandekage på i deres højre hånd og en mønt i deres venstre hånd. Så vender de pandekagen, ved at kaste den op i luften. Hvis pandekagen derefter lander pænt tilbage på panden betyder det at det kommende år vil bringe velstand med sig.

Portioner

4

Forberedelse

35 min.

Tilberedning

2 min.

  • Opvarm rom med 2 spsk. sukker og ca. 3 spsk. vand. Tilsæt rosinerne og lad dem stå i væsken natten over
  • Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær i tynde skiver. Rist mandlerne på en pande til de er gyldenbrune
  • Bland mel, flydende smør, mælk, æg, det resterende sukker og en knivspids salt og pisk til dejen er fri for klumper
  • Varm pandekagepanden op og tilsæt klaret smør. Tilsæt 1/4 af dejen og fordel den på panden med en fugtig dejfordeler. Bag pandekagen i et minuts tid og vend med en palet
  • Fjern panden fra varmen, dæk pandekagen med æblerne og pynt med de ristede mandler og rom-rosinerne samt lidt kanel

50 ml rom

3 spsk. sukker

50 g rosiner

4 æbler

80 g mandelflager

125 g mel

25 g flydende smør

250 ml mælk

2 æg

1 tsk. sukker

1 knivspids salt

Ca. 1 spsk. klaret smør til bagningen

1 tsk. kanel blandet med 4 tsk. sukker til pynt

Køb nu

Prøv opskriften derhjemme