Tilbage

Lammesteg på grøntsager

En skøn og saftig lammesteg, som bliver stegt til perfektion i en cocotte.

Personer

4

Forberedelse

45 min

Tilberedelse

1 1/2 time
  1. Bland krydderurterne med hvidløg og 3 spsk. olivenolie. Gnub kødet med salt, peber og urteblandingen og lad det hvile i køleskabet i 2 timer.
  2. Imens kødet hviler pilles skalotteløgene og kartoflerne skrælles. Skær dem i halve og krydr med salt og peber. Rens bønnerne og skær squashen i skiver.
  3. Forvarm ovnen til 140 °C. Tag lammet ud af køleskabet og brun det på alle sider i en cocotte. Fjern kødet, læg løg og kartofler i bunden af cocotten og sautér dem et øjeblik. Læg kødet tilbage i cocotten og steg det hele i ca. 45 min.
  4. Tilsæt bouillon, bønner, squash og tomater, læg låget på og steg i yderligere 30 min. Lad kødet hvile i 5 min. før det skæres.

750 gr. udbenet lammekølle
4 kviste timian og rosmarin
3-4 salvieblade
2-3 fed hvidløg, presset
4-5 spsk. olivenolie
Salt, peber
8-10 skalotteløg
600 gr. små kartofler
1 gul eller grøn squash
250 gr. modne cherrytomater
250 ml. lammebouillon
400 gr. grønne bønner